Ølsmagning på Søgaards Bryghus i Aalborg

Centralt i Aalborg ligger Søgaards Bryghus, byens eneste mikrobryggeri, der har fungeret som et familiedrevet bryggeri og spisested siden 2004. Her har vi en yderst passioneret tilgang til de gamle traditioner for godt bryggerhåndværk, som vi bruger på at udvikle og producere mange forskellige øltyper helt fra bunden. Det er naturligvis øl, som vi er meget stolte af – og derfor tilbyder vi dig også en personlig ølsmagning, som kan foregå på forskellige måder, så du får en oplevelse, der passer til dine ønsker og behov.

Du kan booke forskellige ølsmagningsarrangementer af større eller mindre omfang, hvor du vil smage forskellige typer af husets øl, lære om over- og undergæret øl og selvfølgelig komme på besøg og få rundvisning i bryggeriet. Ølsmagningen kan foregå i vores bryghus – men vi kan også arrangere en privat ølsmagning og levere vores øl til dit arrangement ud af huset.

Her på siden kan du finde informationer om vores ølkort og få en forsmag på det udvalg, som du og dit selskab skal prøve.

”Der er intet i verden som den første smag af øl…”
Kom med i bryggeriet til både rundvisning og ølsmagning i Aalborg centrum eller tag plads i vores hyggelige brewpub, hvor der kan nydes planker med de forskellige øl, vi selv brygger fra bunden, ved langbordene i vores hyggelige og indbydende rammer.
Nedenfor kan du læse mere om indholdet i de enkelte ølsmagninger, vi tilbyder vores gæster.

Lille Claus

Ølsmagning i Aalborg inkl. rundvisning

Rundvisning i bryggeriet – ca. 30 min.

Ølsmagning af 3 forskellige øl (20 cl) inkl. 2 slags snacks

Denne ølsmagning skal forudbestilles

Pris pr. kuvert / kr. 175,- (min. 8 personer)

Store Claus

Ølsmagning i Aalborg inkl. rundvisning & mad

Rundvisning i bryggeriet – ca. 30 min.

Ølsmagning i pubben af 3 forskellige øl (20 cl)

Spisning vælg mellem vores Cæsarsalat, Bryggerens Burger eller Fish & Chips (salat og burger kan laves vegetarisk)

Maden skal bestilles senest ved ankomst – gerne før

Denne ølsmagning skal forudbestilles

Pris pr. kuvert / kr. 325,- (min. 8 personer)

Planken

Er i på udkig efter at prøve lidt forskelligt øl, kan vi friste med vores planker. Her får du intet mindre end en hel planke øl, som findes med enten 8 eller 12 glas på – afhængig af hvor stor tørsten er, og hvor mange i er.

Den lille planke består af 8 x 0,2 l øl, hvor I frit kan vælge blandt de øl, der aktuelt findes på hanerne. I kan vælge 8 forskellige. Der er frit valg – du vælger selv, om det skal være 8 af de samme, eller om du vil mikse og matche, som du lyster.

Skal der lidt mere end 8 øl til, kan der hurtigt opgraderes til den store planke med hele 12 x 0,2 l øl. Igen kan der blandes på kryds og tværs efter smag og behag.

Lille planke / kr. 299,-

Stor planke / kr. 399,-

Testeren

Er I på udkig efter den helt rigtige øl men er i tvivl om, hvilken type det skal være, så er det vores tester, I skal have fat i.

6 smagsprøver á 4 cl / kr. 60,-

Aalborg Beerwalk – en ølsmagning rundt i hele byen

Vi er stolte medlemmer af Visit Aalborgs Beerwalk. Så læg vejen forbi os og benyt én eller alle seks af dine værdikuponer her på Søgaards Bryghus i forbindelse med, at du skal til flere forskellige ølsmagninger i Aalborg.  Prisen er kun kr. 175,- og du bestemmer helt selv, hvilke af vores fadøl du vil smage. Du har desuden mulighed for at købe beerwalken hos os.

Hvilke øltyper kan jeg forvente at opleve?

Vi har som oftest minimum 20 specialøl på hanerne, som du kan læse dig klogere på i vores store ølkort, hvis du har præferencer ift. alkoholprocenten, smagsnoter eller malttype mv. Ølkortet er din ultimative guide på rejsen til din nye favorit. Find ølkortet her.

Prøver du at undgå for meget alkohol, kan vi anbefale Keep Low. En fantastisk let og alsidig øl, der passer til enhver dag på ugen og enhver ret fra menukortet.

Til kødgryden kan vi anbefale den stærke Black Swan. Lavet på amerikansk alegær, får denne stærke øl sit navn fra sin mørke farve og kraftige toner.

Hungrer dine smagsløg mere efter en sød oplevelse, kan vi anbefale den flotte Snakebite. Denne blanding af cider, pilsner og solbærsaft er en fryd for tungen på en varm sommerdag.

Book din egen ølsmagning i Aalborg i dag

Hos Søgaards Bryghus er der noget for enhver smag. Så gør dig selv den store tjeneste at tage en ølsmagning i Aalborg på byens eneste mikrobryggeri, hvor du kan smage på noget af det bedste øl, der produceres i hele regionen.

Book din egen ølsmagning på Søgaards Bryghus i Aalborg